Landet

Her
er de dybe
tallerkner blå.

Fluerne hopper
i suppen af fryd.

Meget landligt.

Her
er jeg
Gud nærmere,
som jeg sidder på
førstesalen og
klasker fluer.

Gardinet er blåt,
postkassen blå -
ellers
er her ret 
grønligt -
- jordfarver.

Himlen
kan slet ikke
være med.