"For The Troubled One" (2020)

Forsiden til kunstbogen For The Troubled One, Hendes Liv & Poesi 2020

“For The Troubled One” er en bog med nogle af mine billedværker og ord. Den handler om håb og eftertanke. Blandt andet.

Hvert billedopslag viser dig ind i et nyt rum, et ord, en retning. Noget at dvæle ved, dagdrømme om. 

“For The Troubled One” er trykt i et lille oplag på 50 nummererede eksemplarer. Bogen er udgivet på Hendes Liv & Poesi, 2020 (eget forlag).

64 sider, 300 x 300 mm, indbundet / hardback
kr. 250,00 (eksklusiv fragt)

Du kan bestille bogen ved at sende en mail til: tine(at)hendeslivogpoesi.dk – så undersøger jeg den billigste måde, at få fragtet bogen sikkert ind i havnen og favnen på dig.

Eksempler fra bogen - To opslag og lidt om min arbejdsmetode

"Note on trust"

Eksempel på min billedkunst, billedet indgår i kunstbogen For The Troubled One og er skabt ved hjælp af collage digitale lag på lag eksperimenter med fotografi, grafik og tegning.

I billedet “Note on trust” (600 x 300) har jeg arbejdet med fotografi, grafik og tegning – digitalt og oldschool tuschtegning.

Alle elementer har jeg bearbejdet digitalt, og herefter har jeg eksperimenteret med elementerne i en lag-på-lag collage indtil jeg kunne mærke, at jeg fandt det helt rigtige udtryk.

Billedopslaget “Note on trust” er fra “For The Troubled One”, side 40-41.

"Den stille snak"

den stille snak (2020)

Billedet “Den stille snak” (600 x 300 mm) er endnu et eksempel på min arbejdsmetode, hvor jeg eksperimenterer med den analoge-digitale collageform.

Her består de oprindelige analoge elementer af tapet, papirklip / cut-ups og grafik – og ja, nederst i venstre hjørne kan man også ane den vidunderlige sans serif skrift fra min gode gamle ‘brothers’ skrivemaskine årgang 1986.

“Den stille snak” er fra “For The Troubled One”, side 30-31.